mandag den 15. november 2010

Apatiens domæne

Har du nogensinde sat fod i apatiens domæne?
Smagt smagen af ingenting og set kærligheden i transparens.
Her kan du se sorthvid film om en mening/en anden galakse, og overveje
om drømmene stadig findes.

Velkommen! Velkommen til apatiens domæne!
Giv op på lidenskab i nye opbrud og oplev dig selv som silhuetten af din egen skygge.
Oplev grå som evig dirigent og tidens skrift veje mindre, for hver gang du synes at høre
livets mekaniske tandhjul.

Men apatiens domæne er intet hermetisk fængsel.
Det er et efterår, hvor dalende blade vidner om altings forfald og genopståen.
I død muld spørger ansigter, "Hvordan går det?", og du svarer "Jo, hvorfor ikke".
I blomster der vokser op, kan du se hvorfor du trådte ind:
Man er jo bare et menneske.

tirsdag den 24. august 2010

Komponist

Med tilbagevenden til udvalgte smukke motiver,
- disse billeder, disse sonater -
vil jeg som komponist, maler og billedhugger
gentage, udvikle og ændre
mine temaer.

Med forståelse for kunstens uvilkårlige symmetri
- denne gentagelse af skønhedens væsen -
vil jeg som skaber, drømmer og menneske
indrette i poesiens natur
mit vilkårlige liv.

Med hver enkelt kolos og betydningsløs detalje
- dette delta af alt der bliver til -
vil jeg som metaforer, symboler og mystik
lade forståelsen af dig, mig og alt
blive kosmisk.

Med alt hvad jeg er og har af liv
- liv, liv, liv, liv, liv -
vil jeg som hersker, naturlov og sandhed
lade magien regere over sammenhængende
; vores realisme.

Lad uafhængige toner klinge komplekse akkorder
Lad strukturerne fortrylle
Bliv helt i din roman
Bliv komponist

søndag den 20. december 2009

Mit skib

Langt ude bag grå-statiske kyster,
er vandet azurblåt og gnistrende klart.
Herud til vil jeg drive min skude -
kappe fortøjninger og glemme et anker.
Og alle vil se at jeg vender mig bort fra et ensomt og bakkeløst land.

Med et sind som en frydefuld malstrøm
er drømmene her et enormt teleskop.
Og linsen den spejler de spraglede toner
fra en verden af lænkeløs funklende lyst.
Og alle vil se at jeg sejler og ler under drømmenes flagrende faner.

I solen henslængt på bovsprydets spids
vil jeg blomsterømt gnide vinden med smil.
Besætningens sang og min kridhvide latter
vil væve et sejl i symfonisk kulør.
Og alle vil se den udspilede dug som stjerner en decemberkold nat.

Mit kort det har nul koordinater
da alting er bygget på blændende tro:
På et tredimensionalt fletværk af toner,
af farver, af lys og bedøvende duft.
Og alle vil se, at det fletværk – en guddommelig smuk symmetri –
er en tro på, at vore hjerters
interaktion er en sand poesi.

lørdag den 7. november 2009

Og nu har du glemt mig

Og nu har du glemt mig.

Selvom vi startede sammen på hjertets eventyr,

udfoldede hinanden på tre

og indåndede lysets mærkbare musik.

Sammen.

I fællesskab.

Lod os tatoverer af den spændene harmoni

der udgør vores duet.

 

Og vi brød med konventionerne.

I en uvirkelig boble mellem lys og mørke

ophævede vi legemets fængsel.

Og min mund var din mund i et skizofrenisk kys.

Sammen.

Som enhed.

Lod os sammensmelte i den anarkistiske smeltedigel

som var vores redde.

 

Og vi strak tanken udover tid og rum

Var de guder der hersker over årets gang

 - sekunderne var vores tjenere

og vi negligerede timernes truende march.

Sammen.

Ubrydelig samhørighed.

Lod os sejle væk over underdanige bølger i et femte elements

fjerde dimension.

 

men jeg er historie

jeg er en flimrende fjern tåge i din uendeligt smukke odyssé

reduceret til en biperson

ansigtsløs

ude af stand til at øve indflydelse på din strøm

mit sprog reduceres til bestemte konsonanter

jeg vil dematerialiserer

men jeg er der allerede

jeg er der allerede

jeg erder alelrede

jg r dr llrede

aklfiiih

 knk              ub

k             j   hv                                    h

 

 

 

tirsdag den 15. september 2009

Relevans med bemærkelsesværdig karakter (forfattet i januar 2007)

Brødre i krig. Som nogle af jer måske ved, er det første skridt mod undergang blevet taget. Men frygt ej, thi jeg har anskuet og analyseret den nærmeste fremtids mest bemærkelsesværdige årsager og virkninger.

Som det så mange gange er hændt før, er vores udmærkede og cirkulært opfattede kalender system gået på hæld og startet forfra på ny. Dagene, i det der plejede at være det nye, spændene, gamle, forvænte og udmærkede år, er rindet ud, og vi har igen fået tildelt 365 dugfriske dage at gøre godt med. Og hertil følger en masse nødvendigheder: Vi er indlagt til, på det eksakte tidspunkt for hændelsen, at forurene og forpeste atmosfæren og ørene med unødvendigt meget krudt. Vi er tvunget til at drikke os fra sans og samling og ryge store cigarer. Men ikke nok med det. Vi skal også optimere alt, der ikke fungerede efter - hvad vi selv mente var – bedste henseende. Vi dropper selvmedlidenheden til

fordel for vejen mod et bedre jeg. Alt bliver taget op til nøje revision, og vi fortæller glædeligt om alle de ting, der nu bliver ændret på.

DK; USA plagiatet

En term der, i de foregående år, er blevet trinvist mere moderne er ”amerikanisering”.  Sandsynligvis grunder det i, at manden på magten i staterne er en forholdsvist foragtet person – fortjent eller ej - herhjemme. Men man kan i år særligt se fænomenet komme til udtryk i forbindelse med årsskiftet – og de altså dertilhørende forandringer. DSB har gennemtrumfet rygeforbud i samtlige bygninger og kupeer i alle toge. Det har længe ligget under overfladen og luret, men er nu blevet realiseret. Det bliver jo til stor besværlighed, for os der helst ikke undvære tobak i alt for lange tidsrum. Dette er jo skammeligt, da DSB som halvoffentligvirksomhed er forpligtet til at indrette sig efter befolkningen, og faktum er – om man kan lide det, eller ej –, at næsten en fjerdedel af Danmarks befolkning er rygere.

En større sammenhæng

Jeg gruer over, hvad denne politisk korrekte beslutning vil få af følger. Tanken om, at vi må trives uden nikotin i løbet af (hvad der for de fleste af os (forhåbentligvis) er) et begrænset tidsrum, kan være til at bære. Hvor nedstirrende, paranoid, dekadent, misantropisk, glumig, skumlende, mistænksom, upålidelig og bundløst rådden, forbandet og fordærvet den givende ryger så end må synes i den vilkårlige periode, vedkommende har valgt at belemre de andre passagerer i det perfekte og dannede Danmarks ikke-ryger kupeer. Det er slet ikke deri problemet består.

Jeg ser nemlig ind i fremtiden med dystert sind. Dette er blot endnu et skridt mod den totale bandlysning af tobak. Princippet om nedværdigelsen af rygere vil vokse i takt med nytårsforsæt og evigt rethaveriske, magtliderlige, tyranniske og ondsindede politikere. Og når først vi har fået tilstrækkeligt med målrettede og beregnende folk ved magten, vil de kalkulere samfundet som et skakbræt, hvor alle træk må tages i overensstemmelse med de foretagende nytårsforsæt.

Det første kaos

Langsomt, men sikkert, vil tobak blive degraderet/forfremmet/ opdateret (afhængigt af hvem der skulle udtale sig, naturligvis) til et nyt narkotika på bølgelængde med heroin. Mødrene vil trække deres døtre væk fra mørklagte opgange, hvor pulsende gløder vil være det eneste at skue i det dunkle tusmørke. Sønnerne vil blive advaret om et håbløst, livsvarigt og fordærvende misbrug, alt imens man vil kunne lægge øre til en højlydt og ondskabsfuld latter fra dybet af Christiansborgs torturkamre. For udryddelsen må være total. Det er jo dokumenteret, at et sølle forbud ingenting ændrer. Kaffe var jo i sin tid en ulovlighed, og blev solgt på samme facon som nutidens økodope hash, pot og marijuanna gør det. Og knap før de daværende svage folk ved magten havde fået vedtaget den lov, fik folket deres vilje, og beslutningen om kaffens nedkæmpelse gik til grunde. Denne vage indstilling til forbud og påbud må, ifølge de kommende enevældige tyraner, høre op og aldrig gentages. Rygere vil blive forfulgt af indoktrinerede og  blodtørstige folkemasser med fakler og høtyve. Alle der på nogen måde har symptomer for rygetræng, vil uden tøven blive lynchet tortureret og lemlæstet.

Ambivalens uden relevans

Som en naturlig afslutning på den hysteriske, højtidelige og lidt for smarte cafékultur, vil kaffe stå for tur og igen blive aflegaliseret. Det eneste mindeværdige denne regering nogensinde vil opnå ved beslutningen, er at den nuværende, små patetiske kaffe-latte-i-stort-glas-med-mælkeskum-og-chokoladestøv-på-toppen-mentalitet vil dø hen, og kulsort kaffe dermed atter vil sidde triumferende som enevældig hersker over koffeinens rige.

I kan ikke slå os ihjel!

De af os der vælger at stå fast og tilhænge den jagede race, vil på et tidspunkt før den absolutte udryddelse søge tilflugt. Og her, brødre i krig, er det ungdomshuset kommer ind i billedet. Vi vil ingen anden mulighed have end at alliere os med de autonome, der på dette tidspunkt i den nære fremtid stadig vil befinde sig ulokaliserbart. Jagtvej 69 vil for længst være blevet jævnet med jorden, da den blev anset for værende til skam og gene for resten af den dannede befolkning. En kamp, hvis udfald jeg ikke tør berøre, vil udbryde. Forfaldets børn må bestå!

DSB mærk jer mine ord: Vi henfalder ej uden kamp!

søndag den 13. september 2009

Den upersonlige udødelighed. Alting flyder.

På en og samme tid synes jeg at stå ved verdens start og ende. Her er evigheden trukket sammen til et nu, der i sin sjælelige originalitet indeholder fortid, nutid og fremtid. Du kan hverken bade i den samme flod to eller en gang, for alting flyder, og ændrer sig konstant. Hvad der før var flod er nu hud og omvendt. Erkender at alt er gjort af samme stof, der blot ændrer sig. Der er altså kun et individ – alt - kosmos. Den højeste forståelse for systemet, kosmos: Evigheden jeg har set, er mig selv. Og omvendt. Hund bider hund, men her er stadig smukt.

Ser os  – alle sammen – forbundet bagud med en navlestreng til et stort fælles kar. Det indeholder de former der er i konstant bevægelse og kombineres i et evigt og mangfoldigt net af utænkelige ideer. Den verden vi ser, er os selv. Verden er blot en projektion af de former der kombineres, og jeg søger indad mod kilden, mod karret for at forstå det. Søg indad hvor vi mødes i den blinde plet, og forstå. Søg indad hvortil den menneskelige forstands grænse kan markeres, vores barriere. Til tanken svimler om sig selv og du bliver nødt til at henvise ubegribeligheden til området "over forstanden". 

Kig væk fra lærredet hvorpå de forståelige former bliver projekteret. Kig imod lyset, ned i karret og forstå at alting flyder, og er et. Den upersonlige udødelighed: Din griskhed, din selvmedlidenhed, din selvforbedrelse og dit møg-ego kan visne og forsvinde. Det er ikke mig selv der overlever, er udødelig.
Kun den del jeg har fået til låns – den del der flyder. Den dør aldrig.

Telos

Jeg fik lyst til at fortælle historien om manden der fandt en brystvorte på en cocacola, og tænkte:
 "Fuck, I'm gonna be the richest man in the world!", og til sidst ophørte med at eksistere fordi han havde opnået alt det, der var målet med hans liv. 
Sådan uden videre 'puf', og så bare fra væren til ikke-væren af ren telos.