mandag den 15. november 2010
Apatiens domæne
tirsdag den 24. august 2010
Komponist
søndag den 20. december 2009
Mit skib
er vandet azurblåt og gnistrende klart.
Herud til vil jeg drive min skude -
kappe fortøjninger og glemme et anker.
Og alle vil se at jeg vender mig bort fra et ensomt og bakkeløst land.
Med et sind som en frydefuld malstrøm
er drømmene her et enormt teleskop.
Og linsen den spejler de spraglede toner
fra en verden af lænkeløs funklende lyst.
Og alle vil se at jeg sejler og ler under drømmenes flagrende faner.
I solen henslængt på bovsprydets spids
vil jeg blomsterømt gnide vinden med smil.
Besætningens sang og min kridhvide latter
vil væve et sejl i symfonisk kulør.
Og alle vil se den udspilede dug som stjerner en decemberkold nat.
Mit kort det har nul koordinater
da alting er bygget på blændende tro:
På et tredimensionalt fletværk af toner,
af farver, af lys og bedøvende duft.
Og alle vil se, at det fletværk – en guddommelig smuk symmetri –
er en tro på, at vore hjerters
interaktion er en sand poesi.
lørdag den 7. november 2009
Og nu har du glemt mig
Og nu har du glemt mig.
Selvom vi startede sammen på hjertets eventyr,
udfoldede hinanden på tre
og indåndede lysets mærkbare musik.
Sammen.
I fællesskab.
Lod os tatoverer af den spændene harmoni
der udgør vores duet.
Og vi brød med konventionerne.
I en uvirkelig boble mellem lys og mørke
ophævede vi legemets fængsel.
Og min mund var din mund i et skizofrenisk kys.
Sammen.
Som enhed.
Lod os sammensmelte i den anarkistiske smeltedigel
som var vores redde.
Og vi strak tanken udover tid og rum
Var de guder der hersker over årets gang
- sekunderne var vores tjenere
og vi negligerede timernes truende march.
Sammen.
Ubrydelig samhørighed.
Lod os sejle væk over underdanige bølger i et femte elements
fjerde dimension.
men jeg er historie
jeg er en flimrende fjern tåge i din uendeligt smukke odyssé
reduceret til en biperson
ansigtsløs
ude af stand til at øve indflydelse på din strøm
mit sprog reduceres til bestemte konsonanter
jeg vil dematerialiserer
men jeg er der allerede
jeg er der allerede
jeg erder alelrede
jg r dr llrede
aklfiiih
knk ub
k j hv h
tirsdag den 15. september 2009
Relevans med bemærkelsesværdig karakter (forfattet i januar 2007)
Brødre i krig. Som nogle af jer måske ved, er det første skridt mod undergang blevet taget. Men frygt ej, thi jeg har anskuet og analyseret den nærmeste fremtids mest bemærkelsesværdige årsager og virkninger.
Som det så mange gange er hændt før, er vores udmærkede og cirkulært opfattede kalender system gået på hæld og startet forfra på ny. Dagene, i det der plejede at være det nye, spændene, gamle, forvænte og udmærkede år, er rindet ud, og vi har igen fået tildelt 365 dugfriske dage at gøre godt med. Og hertil følger en masse nødvendigheder: Vi er indlagt til, på det eksakte tidspunkt for hændelsen, at forurene og forpeste atmosfæren og ørene med unødvendigt meget krudt. Vi er tvunget til at drikke os fra sans og samling og ryge store cigarer. Men ikke nok med det. Vi skal også optimere alt, der ikke fungerede efter - hvad vi selv mente var – bedste henseende. Vi dropper selvmedlidenheden til
fordel for vejen mod et bedre jeg. Alt bliver taget op til nøje revision, og vi fortæller glædeligt om alle de ting, der nu bliver ændret på.
DK; USA plagiatet
En term der, i de foregående år, er blevet trinvist mere moderne er ”amerikanisering”. Sandsynligvis grunder det i, at manden på magten i staterne er en forholdsvist foragtet person – fortjent eller ej - herhjemme. Men man kan i år særligt se fænomenet komme til udtryk i forbindelse med årsskiftet – og de altså dertilhørende forandringer. DSB har gennemtrumfet rygeforbud i samtlige bygninger og kupeer i alle toge. Det har længe ligget under overfladen og luret, men er nu blevet realiseret. Det bliver jo til stor besværlighed, for os der helst ikke undvære tobak i alt for lange tidsrum. Dette er jo skammeligt, da DSB som halvoffentligvirksomhed er forpligtet til at indrette sig efter befolkningen, og faktum er – om man kan lide det, eller ej –, at næsten en fjerdedel af Danmarks befolkning er rygere.
En større sammenhæng
Jeg gruer over, hvad denne politisk korrekte beslutning vil få af følger. Tanken om, at vi må trives uden nikotin i løbet af (hvad der for de fleste af os (forhåbentligvis) er) et begrænset tidsrum, kan være til at bære. Hvor nedstirrende, paranoid, dekadent, misantropisk, glumig, skumlende, mistænksom, upålidelig og bundløst rådden, forbandet og fordærvet den givende ryger så end må synes i den vilkårlige periode, vedkommende har valgt at belemre de andre passagerer i det perfekte og dannede Danmarks ikke-ryger kupeer. Det er slet ikke deri problemet består.
Jeg ser nemlig ind i fremtiden med dystert sind. Dette er blot endnu et skridt mod den totale bandlysning af tobak. Princippet om nedværdigelsen af rygere vil vokse i takt med nytårsforsæt og evigt rethaveriske, magtliderlige, tyranniske og ondsindede politikere. Og når først vi har fået tilstrækkeligt med målrettede og beregnende folk ved magten, vil de kalkulere samfundet som et skakbræt, hvor alle træk må tages i overensstemmelse med de foretagende nytårsforsæt.
Det første kaos
Langsomt, men sikkert, vil tobak blive degraderet/forfremmet/ opdateret (afhængigt af hvem der skulle udtale sig, naturligvis) til et nyt narkotika på bølgelængde med heroin. Mødrene vil trække deres døtre væk fra mørklagte opgange, hvor pulsende gløder vil være det eneste at skue i det dunkle tusmørke. Sønnerne vil blive advaret om et håbløst, livsvarigt og fordærvende misbrug, alt imens man vil kunne lægge øre til en højlydt og ondskabsfuld latter fra dybet af Christiansborgs torturkamre. For udryddelsen må være total. Det er jo dokumenteret, at et sølle forbud ingenting ændrer. Kaffe var jo i sin tid en ulovlighed, og blev solgt på samme facon som nutidens økodope hash, pot og marijuanna gør det. Og knap før de daværende svage folk ved magten havde fået vedtaget den lov, fik folket deres vilje, og beslutningen om kaffens nedkæmpelse gik til grunde. Denne vage indstilling til forbud og påbud må, ifølge de kommende enevældige tyraner, høre op og aldrig gentages. Rygere vil blive forfulgt af indoktrinerede og blodtørstige folkemasser med fakler og høtyve. Alle der på nogen måde har symptomer for rygetræng, vil uden tøven blive lynchet tortureret og lemlæstet.
Ambivalens uden relevans
Som en naturlig afslutning på den hysteriske, højtidelige og lidt for smarte cafékultur, vil kaffe stå for tur og igen blive aflegaliseret. Det eneste mindeværdige denne regering nogensinde vil opnå ved beslutningen, er at den nuværende, små patetiske kaffe-latte-i-stort-glas-med-mælkeskum-og-chokoladestøv-på-toppen-mentalitet vil dø hen, og kulsort kaffe dermed atter vil sidde triumferende som enevældig hersker over koffeinens rige.
I kan ikke slå os ihjel!
De af os der vælger at stå fast og tilhænge den jagede race, vil på et tidspunkt før den absolutte udryddelse søge tilflugt. Og her, brødre i krig, er det ungdomshuset kommer ind i billedet. Vi vil ingen anden mulighed have end at alliere os med de autonome, der på dette tidspunkt i den nære fremtid stadig vil befinde sig ulokaliserbart. Jagtvej 69 vil for længst være blevet jævnet med jorden, da den blev anset for værende til skam og gene for resten af den dannede befolkning. En kamp, hvis udfald jeg ikke tør berøre, vil udbryde. Forfaldets børn må bestå!
DSB mærk jer mine ord: Vi henfalder ej uden kamp!