lørdag den 7. november 2009

Og nu har du glemt mig

Og nu har du glemt mig.

Selvom vi startede sammen på hjertets eventyr,

udfoldede hinanden på tre

og indåndede lysets mærkbare musik.

Sammen.

I fællesskab.

Lod os tatoverer af den spændene harmoni

der udgør vores duet.

 

Og vi brød med konventionerne.

I en uvirkelig boble mellem lys og mørke

ophævede vi legemets fængsel.

Og min mund var din mund i et skizofrenisk kys.

Sammen.

Som enhed.

Lod os sammensmelte i den anarkistiske smeltedigel

som var vores redde.

 

Og vi strak tanken udover tid og rum

Var de guder der hersker over årets gang

 - sekunderne var vores tjenere

og vi negligerede timernes truende march.

Sammen.

Ubrydelig samhørighed.

Lod os sejle væk over underdanige bølger i et femte elements

fjerde dimension.

 

men jeg er historie

jeg er en flimrende fjern tåge i din uendeligt smukke odyssé

reduceret til en biperson

ansigtsløs

ude af stand til at øve indflydelse på din strøm

mit sprog reduceres til bestemte konsonanter

jeg vil dematerialiserer

men jeg er der allerede

jeg er der allerede

jeg erder alelrede

jg r dr llrede

aklfiiih

 knk              ub

k             j   hv                                    h

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar